Den løsningsfokuserede tilgang er en del af min fremtidsplan

De første kursister på ForandringsAkademiets uddannelse som forandringscoach er nu halvvejs igennem uddannelsen.

En af de kommende forandringscoaches er Mikkel på 29 år fra Sengeløse. Mikkel har valgt at supplere sin uddannelse som massør med en diplomuddannelse som forandringscoach.

Mikkel ser gode muligheder for at kombinere de to uddannelser i sin kommende karriere: ”Den løsningsfokuserede tilgang er en del af min fremtidsplan og jeg kan helt klart se mig selv bruge dens spørgeteknikker i min hverdag. Jeg har en drøm om at starte en virksomhed eller klinik, der skal forene mental og fysisk helbredelse med mental og fysisk udvikling”.

Det er første gang, Mikkel er tilmeldt et af ForandringsAkademiets diplomuddannelser, og han er begejstret “underviserne udviser høj professionalisme, ro og tålmodighed. Der er en høj brugbarhedsfaktor og interessant undervisningsmateriale”, fortæller Mikkel.

Kursisterne er blevet introduceret til den løsningsfokuserede tilgang, som en forandringscoach benytter som faglig grundsten. For at støtte klienten til at blive ekspert i eget liv, må coachen give ressourcer til at fokusere på løsninger i tilværelsen, frem for problemer.

Fra teori til praksis

Uddannelsen som forandringscoach har stort fokus på at at afprøve teorien i praksis, så Mikkel og de andre kursister har fra første undervisningsgang skullet øve deres nye kundskaber ved at blive coachet og selv coache deres medkursister ud fra den løsningsfokuserede samtale.

De kommende coaches har i undervisningen bl.a. skulle benytte de teknikker, man som forandringscoach anvender under den løsningsfokuserede samtale – herunder ”mirakelspørgsmålet” og ”det bedste håb”: to teknikker som bruges af en forandringscoach, for bedst muligt at klæde klienten på til at være ekspert i eget liv.

Mikkel har været godt tilfreds med starten på uddannelsen som forandringscoach og tøver heller ikke med at tale varmt om ForandringsAkademiets coachuddannelse til andre: ”Der er en masse at tage med. Jeg har fundet, at den løsningsfokuserede tilgang og dens spørgeteknikker kommer til stor hjælp, når jeg snakker både med venner, familie og fremmede. Så jeg vil klart anbefale uddannelsen både til andre, der allerede er indenfor coachingfaget og til folk, der gerne vil være det.”

I foråret 2019 er det igen muligt at uddanne sig til forandringscoach hos ForandringsAkademiet – der er åbent for tilmelding allerede nu. Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside, www.forandringsakademiet.nu.