Forandrings-coachuddannelse

Løsningsfokuseret samtale er ikke kun samtaleteknik og en værktøjskasse. Samtalemetoden bygger også på et sæt grundlæggende værdier, der sikrer accept, forståelse og omsorg med fokus på, at det enkelte menneske bliver aktør i egne forandringsprocesser – uanset om der er tale om en borger, medarbejder eller en klient.

Som forandringscoach med speciale i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi er det din spidskompetence at fjerne fokus fra det enkelte problem og i stedet fokusere på, hvad der skal til for at opnå personlige mål, drømme og sågar endda succes.


Lokation: Ballerup og Aarhus

Varighed: 7 måneder
Pris:  26.142 kr. ekskl. moms.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Akademiets coachuddannelse henvender sig til dig, der er offentligt ansat og fx arbejder med projektledelse, medarbejdertrivsel eller borgere i udsatte positioner. Måske sidder du i en position, hvor disse mennesker kommer til dig for at dele deres udfordringer med et håb om, at du kan hjælpe dem med at ændre kurs.

Med en løsningsfokuseret coachuddannelse bliver du klædt på til at lytte til andre menneskers udfordringer og problemer med fokus på, hvad der kan gøres anderledes, så udfordringen mindskes – eller måske endda helt forsvinder.

Uddannelsen er særligt relevant for dig, hvis samtalefærdigheder er det vigtigste redskab i det daglige arbejde. Du vil tilegne dig sproglige færdigheder og intelligente teknikker til at fjerne fokus fra selve problemet og i stedet fokusere på det, der allerede virker. Det lyder måske simpelt, men det er det ikke.

Du arbejder måske med borgerkontakt og ønsker:
  • At få de rette værktøjer til at indgå i et respektfuld og ligeværdig dialog med borgeren.
  • At få løsningsfokuserede samtaleteknikker til at motivere og engagere borgeren til at belyse egne ressourcer og kompetencer.
Du arbejder måske med HR og ønsker:
  • At blive bedre til at identificere medarbejderens og/eller personalegruppens håb og ønsker for egen trivsel på arbejdspladsen.
  • At blive bedre til at motivere og engagere medarbejderen/  personalegruppen til at belyse egne/fælles ressourcer og kompetencer.
Du arbejder måske som leder og ønsker:
  • At blive en bedre leder, der ved hvordan du kan at motivere og engagere dine medarbejdere til at nå de ønskede resultater.
  • At få samtaleteknikker til at gøre medarbejderen til med- og samskaber i virksomheden.

ForandringsAkademiets løsningsfokuserede coachuddannelse kan benyttes indenfor flere forskellige erhverv og sammenhænge – fællesnævneren er kontakten og dialogen med andre mennesker. 

ForandringsCoach - Aarhus DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

ForandringsCoach - Ballerup DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

Du bliver uddannet forandringscoach med speciale i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT).

Under uddannelsen får du et solidt indblik i og bliver trænet til at benytte løsningsfokuseret coaching som et effektivt samtaleredskab i din daglige kontakt med klienter, medarbejdere, borgere m.fl.

Du lærer strukturen bag den løsningsfokuserede coachsamtale at kende. Dette med fokus på, hvordan du via samtalen kan belyse og undersøge klientens/medarbejderens/borgerens personlige styrker, ressourcer og kompetencer.

Undervejs på uddannelsen lærer du ligeledes, hvordan du bruger forskellige løsningsfokuserede samtale- og spørgeteknikker, så du med enkelte sproglige teknikker ubemærket kan guide vedkommende til at sætte ord på egne succeser og kompetencer. Du giver derigennem vedkommende muligheden for selv at bane vejen mod sine ønsker, håb og drømme.

Bliv en attraktiv samtale- og sparringspartner. Tag en løsningsfokuseret coachuddannelse og bliv forandringscoach!

Under uddannelsen bliver du præsenteret for forskellige discipliner indenfor løsningsfokuseret coaching, som du skal have gennemført under dit uddannelsesforløb. I den sammenhæng får du udleveret et Skills-skema, hvori disciplinerne er præsenteret. Det forventes, at du udfylder skemaet undervejs.

Når du – efter endt uddannelse – har gennemført alle discipliner og har et udfyldt Skills-skema, kan du kalde dig færdiguddannet forandringscoach med speciale i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi.

Efter endt uddannelse modtager du et diplom, der dokumenterer, at du er uddannet forandringscoach fra ForandringsAkademiet.

Du lærer:
  • At støtte din klient til at skabe og fastholde forandring.
  • At anvende systemisk løsningsfokuserede spørgeteknikker.
  • Hvilke spørgsmål der er vigtige at stille, og hvornår og hvordan de skal stilles.
  • At håndtere tavshed eller stilstand i samtalen uden at miste fokus.
  • At håndtere en klient, der har modstand, og som ikke er åben overfor din coaching.
  • At reflektere over og bruge egne ressourcer og kompetencer som coach.

Hvornår er næste undervisningsstart?

Hasselager (Aarhus):

Opstart d. 03. september 2024 (hverdage)
Opstart d. 11. november 2024 (hverdage)

Ballerup:

Opstart d. 20 marts 2024 (hverdage) 

ForandringsCoach - Aarhus DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

ForandringsCoach - Ballerup DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

Som uddannet forandringscoach sikrer du

  • At din samtalepartner bliver aktør i egne forandringsprocesser.
  • At du ikke bliver en “fikser” i relationen til din samtalepartner, men giver ansvaret tilbage og støtte din samtalepartner til at finde den løsning, der giver bedst mening.
  • At vise din samtalepartner, at problemer og udfordringer “bare”er et vilkår, og at de store succeser findes i de helt små detaljer.
  • At være den bedste udgave af dig selv under hver samtale.
  • Succes i dine samtaler med andre mennesker.
Med en løsningsfokuseret coachuddannelse bliver du kort sagt en skarp samtale- og sparringspartner. Uddannelsen gør dig i stand til at holde de svære her-og-nu-samtaler samt have forløb bestående af flere samtaler over tid.

Modul 1: Kom godt i gang

Forandringscoaching – hvordan griber man det an?

På uddannelsens første modul bliver du introduceret for den systemisk løsningsfokuserede tilgangs sprog og teknikker.

Vi ryster posen for den almene opfattelse af, hvordan man løser et problem og skaber forandring. Myterne om dette er mange – og vi afliver hver og en af dem!

Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.

Modul 2: Power of moment

Få styr på coachingsamtalen – trin for trin.

Sproget er forandringscoachens vigtigste redskab! På uddannelsens andet modul dykker vi ned i teknikkerne bag den systemisk løsningsfokuserede samtale. Og vi fokuserer på måder at anvende sproget på.

Du bliver bl.a. introduceret for det såkaldte ”mirakelspørgsmål”, der er en særlig samtalemodel indenfor den løsningsfokuserede tilgang.

I den sammenhæng undersøger vi også, hvilke spørgsmål der virker – og hvorfor de virker – og forholder os til, hvad der sker i hjernen (neuroplasticitet), når vi stiller disse spørgsmål.

Modul 3: 

Hvordan struktureres den opfølgende samtale?

Vi forholder os til, hvordan den opfølgende samtale adskiller sig fra den første samtale. Du lærer, hvordan du sikrer, at klienten bliver aktiv og tager ejerskab for sin egen forandringsproces med spørgsmål som: Hvad er gået godt siden sidst?

Vi beskæftiger os med kunsten at give klienten relevante anerkendelser og feedback for den udvikling, der sker hos klienten. Og du lærer, hvordan du som forandringscoach kan give klienten meningsfulde opgaver for at generere endnu mere udvikling.

Modul 4: Coaching i udfordrende situationer

Hvad gør man, når klienten ikke kan se udvikling eller udviser modstand?

Når klienten oplever stilstand i coachingforløbet, er det uundgåeligt. På dette modul fokuserer vi på coaching som et håndværk og præsenterer redskaber, der hjælper coachen med at håndtere stilstanden og sikre, at klienten bevarer motivationen.
Du lærer at gøre stilstanden i klientens udvikling eller det "almindelige" i klientens hverdag til noget særligt.


Modul 5: Din rejse som forandringscoach

Hvordan forestiller du dig selv som forandringscoach i fremtiden?

Dette modul fokuserer på at tænke stort som forandringscoach. Vi dykker ned i din vision for dig selv som forandringscoach i fremtiden, identificerer dine nuværende evner og undersøger, hvad du kan styrke for at opnå den ønskede rolle. Du vil bruge dine egne succeser og ressourcer aktivt, overveje, hvordan du integrerer forandringscoach-rollen i dit daglige arbejde, og reflektere over dine bedste håb for rejsen mod at blive en dygtig forandringscoach.

Modul 6: 

Kan du huske alt det, du har lært?

Vi samler al den viden, du har tilegnet dig på uddannelsen, i en snorlige værktøjskasse, som du kan tage med dig ud i virket som forandringscoach.

På dette modul får du mulighed for at stille de gode spørgsmål og få genopfrisket det, du har behov for at høre eller prøve af en ekstra gang.

Modul 7: Afslutning af uddannelsen

Uddannelsens sidste modul er krydret med overraskelsesoplæg med gæsteundervisere og praktiske øvelser. Vi forholder os til din Skills-bog, der gerne skulle være helt udfyldt og illustrere dit gode arbejde på rejsen mod at blive forandringscoach.

Som afslutning på uddannelsen får du overrakt et diplom for gennemført uddannelse som forandringscoach.

ForandringsCoach - Aarhus DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

ForandringsCoach - Ballerup DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

Teoretisk metodisk fundament

Coachuddannelsen er baseret på systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi. Uddannelsen giver dig en grundig forståelse af tilgangens principper og samtaleteknikker ved hjælp af dansk og udenlandsk litteratur. Fokus ligger på praktisk træning af samtalefærdigheder og anvendelse af løsningsfokuserede spørgeteknikker i din egen praksis. Undervisningen omfatter teoretiske oplæg, praktiske øvelser og live-coachinger med autentiske klienter. Du vil også deltage som både coach og klient, og video-optagelser af dine coaching-samtaler vil blive vist til holdet for inspiration og feedback.

Hvilke karrieremuligheder får du?

En uddannet forandringscoach er en attraktiv samtalepartner med teoretisk viden og praktiske færdigheder. Med en løsningsfokuseret coachuddannelse styrker du din position som guide eller rådgiver, der fokuserer på andres ønsker og behov. Uddannelsen skærper dit fokus på menneskers ønsker og drømme om forandringer, hvilket gør dig som forandringscoach bedst egnet til at guide enkeltpersoner. ForandringsAkademiets coachuddannelse åbner for gode beskæftigelsesmuligheder, da løsningsfokuseret coaching er et effektivt samtaleværktøj, der kan tilpasses forskellige sammenhænge.

Er det muligt at få økonomisk tilskud?

Ballerup

Undervisningen i Ballerup finder sted i ForandringsAkademiets lokaler på adressen:

ForandringsAkademiet
Tempovej 16, Blok D, 1. sal
2750 Ballerup 


Akademiet ligger i gåafstand fra Malmparken station, og der er gratis parkeringsmuligheder tæt ved akademiets lokaler.

Hasselager (Aarhus)

Undervisningen i Aarhus finder sted hos Aarhus Hostel på adressen:

Aarhus Hostel
Beringvej 1
8361 Hasselager


Aarhus Hostel ligger under 20 minutters kørsel fra Aarhus C. Der er gratis parkeringsmuligheder på adressen.

ForandringsCoach - Aarhus DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

ForandringsCoach - Ballerup DKK 26142.00

Vælg begivenhedsdato & -tid

Undervisere

Pia Irene Lund-Nielsen

Pia er en erfaren professionel med mere end 15 års erfaring i at arbejde med sårbare borgere. Hendes uddannelse fra BRIEF i London og ekspertise i nudging og adfærdsdesign fra WeAreBro giver hende en solid baggrund. Pia specialiserer sig i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi og har succesfuldt anvendt disse teknikker til at støtte udvikling og forandring hos borgere og klienter.

Michael Bengtsson

Michael er en erfaren underviser på coachuddannelsen med års ekspertise inden for den løsningsfokuserede tilgang. Hans undervisning bygger på en solid erfaring, der gør ham i stand til at formidle og guide kursister med dybde og indsigt.