Tag en familievejlederuddannelse og gør en forskel for børn, unge og forældre i udsatte familier
ForandringsAkademiets familievejlederuddannelse er udviklet af familievejledere fra den socialpædagogiske konsulentvirksomhed Move1, der siden 2005 har samarbejdet med kommuner og borgere i udsatte positioner med henblik på at skabe ro og stabilitet i livet.
På uddannelsen præsenterer erfarne praktikere og undervisere et bredt repertoire af metoder indenfor systematisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) med fokus på familiearbejde, børne- og ungesamtaler samt kunsten at arbejde i private hjem.
Med en familievejlederuddannelse kan du arbejde med udsatte borgere og familier i deres hjem. Du bliver i stand til at løse konflikter og være medskaber af forandringer i andre menneskers liv.
Familievejlederuddannelsen er en videreuddannelse for dig, der vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn, unge og familier.