Med en familievejlederuddannelse bliver du i stand til at støtte forældre, børn og unge med komplekse problemstillinger
Grundet COVID-19 er opstart af dette hold udsat til 2022. I skrivende stund planlægger vi datoer for undervisning i 2022. Hjemmesiden bliver opdateret, når de endelige datoer for undervisning er fundet.
Vi gør opmærksom på, at vi udbyder undervisning på familievejlederuddannelsen i Aarhus på hverdage. Du finder datoerne for hverdagsholdet her!
ForandringsAkademiets familievejlederuddannelse er udviklet af familievejledere fra den socialpædagogiske konsulentvirksomhed Move1, der siden 2005 har samarbejdet med kommuner og borgere i udsatte positioner med henblik på at skabe ro og stabilitet i livet.
På uddannelsen præsenterer erfarne praktikere og undervisere et bredt repertoire af metoder indenfor systematisk løsningsfokuseret korttidsterapi med fokus på familiearbejde, børne- og ungesamtaler samt kunsten at arbejde i private hjem.
Uddannelsen er en videreuddannelse for dig, der vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn, unge og familier. Denne familievejlederuddannelse gør dig i stand til at løse konflikter og være medskaber af forandringer i andre menneskers liv.
Med en familievejlederuddannelse kan du arbejde med udsatte borgere og familier i deres hjem.