Kontaktperson-kurset er til dig, der vil gøre en forskel for børn og unge, der har det svært, og som ønsker at støtte og rådgive dem i de udfordringer, de står i.
Kontaktperson-kurset er til dig, der vil gøre en forskel for børn og unge, der har det svært, og som ønsker at støtte og rådgive dem i de udfordringer, de står i.
Som kontaktperson støtter du sårbare børn og unge (i alderen 12-18 år) ved at være en nær og stabil voksen i deres hverdag. Du har en helt særlig rolle, hvor du er med til at styrke deres sociale færdigheder og relationer til andre. Og du er samtidig med til at sikre børn og unges trivsel i hjemmet og i det sociale rum.
I kontakten til børn og unge tager du som kontaktperson udgangspunkt i deres egne opfattelser af deres situation og står til rådighed, når de har brug for at snakke med en voksen. Som kontaktperson er du en tydelig og åben samtalepartner, der formår at støtte på det nære personlige plan.
På kurset lærer du at støtte sårbare børn og unge, så de føler selvværd og får en forståelse af deres eget liv.
Vidste du … at du kan søge om støtte til betaling af vores uddannelser og kurser via Den Kommunale Kompetencefond?
Kurset er udviklet i samarbejde med den socialpædagogiske virksomhed Move1.
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige cases, hvor der er rig mulighed for, at du og de øvrige kursister kan dele egne erfaringer om arbejdet med sårbare børn og unge.
Vi koncentrerer os om lovgivningen på området, og du får teoretisk viden og praktisk erfaring i at skabe relationer med børn og unge på det nære plan.
Undervisningen foregår i grupper og fælles plenum, så du får mulighed for at øve samtaleteknik, aktiv lytning, grænsesætning og håndtering af evt. modspil i samtalen og relationen.
Kurset forløber over to dage med undervisning d. 03. og 04. maj 2021 i tidsrummet fra 09.00-16.00. Kurset er for dig, der ønsker at være kontaktperson, og for dig, der allerede er kontaktperson og ønsker at få styrket egne praktiske færdigheder.
Du kan læse mere om kursets indhold og finde yderligere praktiske informationer her.
I ForandringsAkademiet tager vi COVID-19 alvorligt. Derfor følger vi myndighedernes retningslinjer og holder os løbende opdateret på området. Samtidig bliver vores undervisere og det øvrige personale i akademiet testet på ugentlig basis.
Undervisningen vil foregå i ForandringsAkademiets lokaler på adressen:
ForandringsAkademiet
Centrumgaden 1
2750 Ballerup
Akademiet ligger i gåafstand fra Ballerup station, og der er parkeringsmuligheder tæt ved akademiets lokaler.
Ring til mig, hvis du vil vide mere
6017 0703Pris:DKK 5.954,00
Pris:DKK 29.995,00
Pris:DKK 36.450,00
Pris:DKK 5.954,00
Se flere kurser