Certificering i inddragende børne- og ungesamtaler

Giv barnets perspektiv plads og betydning

Hvordan sikrer vi, at børn og unge ikke blot bliver hørt, men også oplever sig inddraget?

Samtaler med børn og unge kræver mere end gode spørgsmål og samtaleteknikker. De kræver nysgerrighed, nærvær og en ramme, hvor barnet får mulighed for at udtrykke sine tanker, følelser, ønsker og perspektiver.

På certificeringsuddannelsen styrker du din faglige sikkerhed i samtaler med børn og unge. Du får viden, konkrete redskaber og praktisk træning i at skabe samtaler, hvor barnets perspektiv bliver tydeligt og får betydning.

Det er muligt at få økonomisk tilskud til finansieringen af ForandringsAkademiets uddannelser og kurser.

Hvem er uddannelsen for?

Certificeringen er for fagprofessionelle, der har samtaler med børn og unge i deres arbejde eller ønsker at styrke deres kompetencer inden for børneinddragelse.

Det kan eksempelvis være familiebehandlere, familievejledere, socialrådgivere, pædagoger, lærere, kontaktpersoner og andre, der arbejder med børn og unges trivsel og udvikling.

Hvad får du med?

Gennem uddannelsen bliver du bedre rustet til at:

Skabe trygge rammer,

hvor barnet ved, hvorfor samtalen finder sted, og hvad dets perspektiver skal bruges til.

Stille spørgsmål, der åbner frem for at styre,

og som hjælper barnet med at sætte ord på egne oplevelser, ønsker og håb.

Tilpasse samtalen til det enkelte barn

med blik for alder, udvikling, sprog og forudsætninger for deltagelse.

Håndtere vanskelige situationer,

eksempelvis når barnet bliver stille, svarer kort, skifter emne eller ikke ønsker at deltage.

Være opmærksom på din egen position,

så dine antagelser og forventninger ikke kommer til at overskygge barnets perspektiv.

Omsætte barnets perspektiver til inddragelse,

så det bliver tydeligt, hvordan barnets udsagn og ønsker indgår i det videre arbejde.

Det arbejder vi med

Fra samtale til inddragelse

Vi arbejder med, hvordan du kan samle op på det, barnet har fortalt, og gøre det forståeligt for barnet, hvad der sker med dets perspektiver, og hvordan de bringes videre.

Relation, tryghed og den voksnes position

En inddragende samtale handler også om relationen og om magtbalancen mellem barn og voksen. Vi arbejder med, hvordan din rolle, dine forventninger og din måde at være til stede på påvirker barnets muligheder for at deltage.

Du arbejder med at skabe kontakt og tydelige rammer, så barnet kan opleve sig mødt, samtidig med at du bevarer dit faglige ansvar og er tydelig om samtalens formål.

Når samtalen ikke går som forventet

Hvad gør du, når barnet svarer “det ved jeg ikke”, skifter emne, ikke ønsker at tale, bliver usikkert eller fortæller noget uventet? Vi øver os i at bevare nysgerrigheden, tilpasse tilgangen og håndtere det uforudsigelige i samtalen.

Spørgsmål, der skaber muligheder

Med afsæt i den systemiske og løsningsfokuserede tilgang arbejder vi med spørgsmålstyper og samtalegreb, der understøtter barnets egne beskrivelser, ressourcer og perspektiver.

Vi er også opmærksomme på, hvordan vores spørgsmål og reaktioner kan påvirke barnets muligheder for at fortælle.

Fra samtale til inddragelse

Vi arbejder med, hvordan du kan samle op på det, barnet har fortalt, og gøre det forståeligt for barnet, hvad der sker med dets perspektiver, og hvordan de bringes videre.

Sådan foregår undervisningen

Vores systemiske og løsningsfokuserede tilgang

Hos ForandringsAkademiet tager vi udgangspunkt i den systemiske og løsningsfokuserede tilgang. Vi er optaget af, hvordan vi som fagprofessionelle kan møde børn og unge med nysgerrighed, respekt og en oprigtig interesse for deres egne oplevelser af verden.

På uddannelsen arbejder vi med spørgsmål og samtalegreb, der understøtter barnets egne beskrivelser, ressourcer og perspektiver. Vi undersøger også, hvordan vores egen position, vores spørgsmål og vores reaktioner påvirker barnets muligheder for at fortælle.

Når vi inddrager børn og unge, handler det ikke kun om at give dem mulighed for at fortælle. Det handler også om, hvad vi som voksne gør med det, de fortæller.

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, refleksion, øvelser og praktisk træning. Du afprøver samtalegreb, arbejder med konkrete dilemmaer og undersøger, hvilken betydning dine egne spørgsmål og handlinger har for samtalen.

Vi tager udgangspunkt i situationer fra din hverdag og arbejder med, hvordan du kan omsætte det lærte til din faglige praksis. Vi lægger vægt på, at du går fra uddannelsen med viden og redskaber, du kan bruge i dit arbejde allerede næste dag.

Praktiske oplysninger

Undervisningsmaterialer og forplejning er inkluderet. Der serveres en let morgenmadsbuffet og frokost samt kaffe, te, snacks og andre forfriskninger i løbet af dagen.

Afslutning og certificering

Uddannelsen afsluttes med en certificering med fokus på at omsætte den faglige viden til egen praksis.

Certificeringen bygger på aktiv deltagelse, faglig refleksion og en personlig forpligtelse til fortsat at arbejde med at sikre børn og unges stemme.

Her foregår undervisningen

Ballerup

Undervisningen i Ballerup finder sted i ForandringsAkademiets lokaler på adressen:


ForandringsAkademiet

Tempovej 16, Blok D, 1. sal

2750 Ballerup

Hasselager (Aarhus)

Undervisningen i Aarhus finder sted hos Aarhus Hostel på adressen:


Aarhus Hostel
Beringvej 1
8361 Hasselager

Holdstart

19. april 2027

Ballerup · 08:45–14:45

8.750,00 kr. ekskl. moms pr. deltager · 15 ledige pladser

Tilmeld
26. oktober 2027

Århus · 08:45–14:45

8.750,00 kr. ekskl. moms pr. deltager · 15 ledige pladser

Tilmeld